Pia, som ejer Bræddehytten, siger, at hun har hundrede og nogle og tredive elefanter stående rundt omkring på baren, og at i hvert fald 50 af dem, er nogle, hun gennem årene har fået som gaver fra sine gæster. Når snablen er rejst og bagenden vender mod døren, betyder det lykke. Væggene er mere end almindeligt grønne, og det er jukeboxen selv, der vælger numrene. Den spiller CV Jørgensen, og stamgæsterne Nuser, Søforklaring og Finn Fem Fejl synger med som kor på omkvædet til “Det sir’ sig selv”. De har alle borgelige navne, men de fleste steder, lystrer de dem ikke. De spiller billard og Finn Fem Fejl siger på nordsjællandsk, at han vil spise sine modstandere til morgenmad. Et øjeblik virker det ikke usandsynligt, men i stedet deler han et måltid, han har hentet i Føtex med Søforklaring og sin dansk-svenske firbenede ledsager Esmaralda Skralderalle von Ralle den Ralle, der følger ham på de danske landeveje. For nogle dage siden førte landevejen dem her til Hobro. Søforklaring har, i modsætning til Finn Fem Fejl, indstillet den no-madiske tilværelse for nu, da han har fundet en kæreste, som han ikke har boet sammen med i 6 år, siger han med et ansigt tapetseret med livshunger og barnlig umiddelbarhed.“Pia er vores mor, hvis ikke vi opfører os ordentligt, så trækker hun os udenfor til en adfærdskorrigerende samtale. Dem er hun god til,” siger Nuser, som man kan se og høre på YouTube under profilen Nuser1spillemand. Desværre har Nuser været syg i et stykke tid, og i stedet for at spille på sin guitar nyder han at betragte livets gang, inden han bliver hentet af sin veninde, og Pia sender dem videre ud i solskinnet med et kram. “Hvis du gør dig umage, så kan du få det bedste frem i folk. Det er dét, der er det fede ved at have et værtshus,” siger Pia. Hendes bevilling udløber om 6 år, og til den tid vil hun holde et brag af en sjatfest, og så vil hun indhente den tid, hun har til gode med sin familie.